Historien om Mælkebussen​

Af Johannes Due, Grindsted. Indtil 1. april 2004 Arlaleverandør​

I Andelsbladet 21. november 2003 finder man en artikel om Hr. Jensen der fik ordet bevilget.

Det giver anledning til følgende kommentarer. For det første forbavser det mig meget at man ved at sende uopfordrede breve til såvel Konkurrencestyrelsen som Konkurrenceankenævnet. kan påvirke dommerne så meget at man indkaldes som vidne i en sag. Det virker på mig som noget tilfældigt hvem der så vinder sagen og at modparten kun kan stille med sagsøger.

For det næste synes jeg egentlig Jens Erik Jensens eksempel med de to biler er et godt eksempel. Det har kun den fejl, at vi var altså flere der var med i bilen der faktisk er en bus og vi har ikke samme oplevelse af køreturen. Derfor vil jeg gerne bringe min version:

Det forholder sig sådan at danske mælkeproducenter for mere en hundrede år siden i stedet for at køre rundt på mælkevejen selv gik sammen om en minibus i de lokale områder. Det gik fint i mange år , men i 1960 –70 begyndte nogen at tale om at bygge en stor bus med plads til mange flere, og op gennem halvfjerdserne og firserne holdt man mange gange for at samle passagerer op fra havarerede minibusser eller nogen der bare gerne ville med i den store bus. Den udviklede sig til en kæmpestor dobbeltdækker ledbus, den var flot malet med først Mejeriselskabet Danmark og siden med store MD Foods logoer, det gik fint og mange var glade. Men midt i halvfemserne var der alligevel nogle af passagererne, der ikke var helt tilfreds med den køreplan bussen fulgte og heller ikke rejsens mål var der fuld enighed om. Det betød at nogen fik ideen til at stå af den flotte bus, de ellers selv havde været med til at bygge. De ville bygge en ny moderne minibus, det skulle være en Økobus. Det var dog svært at komme af. Faktisk er der kun stop på Oktoberpladsen en gang på hver tur og kun hvis man husker at trykke på stopknappen i tide. Samtidig må man vinke farvel til de penge man har sat i bussen. Nogle var imidlertid så utrygge ved den kørsel chaufførkollegiet foretog så de trak i nødbremsen og stod af mellem to stop. Det blev de fluks idømt en bøde for. Andre ventede til stoppestedet.​

Således gik der nogle år, chaufførkollegiet var dog stadig sure på dem der havde kritiseret deres kørsel og var stået af, også selvom den store bus blev stadig større, blev monteret med hænger og nu også tog svenske passagerer op. Den kom derpå til at hedde Arlabussen.

Pludselig en dag på det store mælkekort hvor der ellers skulle være god plads, kørte Arlabussen af ukendte årsager ad veje, som chaufførkollegiet normalt ikke havde gidet køre, måske chaufføren var blevet træt, havde måske kørt forlænge, men på den smalle ville den ikke vige for Økobussen, den var ude med sit ”flødeskum”, så i stedet bragede den lige hen over Økobussen. Lige bag Arlabussen kørte Hellevadbussen, en minibus der altid kørte lige bag Arlabussen fordi den ikke havde egen køreplan. Den røg lige op i rumpen på Arlabussen Ved ulykken blev både Økobussen og Hellevadbussen totalskadet, mens Arlabussen kun fik ridser i lakken og sagtens kunne fortsætte.

Herefter forstår jeg ikke hvad der skete, passagererne i Hellevadbussen, der altid havde ønsket at køre selv, blev straks inviteret til at køre med i Arlabussen og det ganske gratis. Mens dem i Økobussen blev efterladt på vejen, hvis ikke de var villige til at købe en dyr billet. Dette på trods af at for manges vedkommende havde de tidligere været med til at betale til Arlabussens tilblivelse. De havde selv betalt deres Økobus, desuden var de uden skyld i ulykken, og de havde bare drømt om at køre rundt for sig selv og sælge ”flødeskum”.

Se det er sagen i en nøddeskal set fra min plads i bussen, men hr. Jensen har jo en bedre plads og får informationer som ikke er blevet alle til del.

Jeg undrer mig nu blot over at chaufførkollegiet ikke har lært af ulykken, for Arlabussen har jo for nylig været involveret i en tilsvarende ulykke med Hirtshalsbussen. Jeg håber ikke, at den også blev totalskadet. Arlabussen slap igen med ridser i lakken.

Jeg står af nu, inden de totalskader os selv.​

Pia.: Vedr. heste og ferieboliger

Vores hovednummer

Johannes.: Vedr. økologisk planteavl og ferieboliger